Anna blev født den 11. januar 1898, halvandet år før Mads og Dagmar blev gift. Hun blev født hjemme hos Dagmars forældre i Mesinge, og døbt den 13. marts i Mesinge Kirke, men voksede op i Odense.

Hun giftede sig den 24. maj 1925 med maskinarbejder Jens Peder Vilhelm Kreutzer Pedersen. Han arbejdede på Wittenborgs Automatfanrik i Odense og var tillidsmand der.

De fik datteren Elin Kreutzer Pedersen i 1928.

Anna døde af kræft en gang i 60-erne.

Hans blev født den 27. april 1900 i Odense og døbt den 28. maj i Vor Frue Kirke.
Hans blev født med "engelsk syge", hvilket desværre satte ham mentalt lidt tilbage. Alligevel kom han til at fungere utrolig flot.
I hans unge år kom han i lære hos moster Josefines mand, som havde et bageri i Salby; men det var ikke den vej, han skulle gå. Han brød sig iøvrigt heller ikke om mosterens mand.
Hans blev karl hos købmand Hans Christensen i Langegade, hvor han med hestevogn kørte på landet med varer. Der var ikke andre end Hans, der kunne komme i nærheden af den hest. På et tidspunkt ville Aage og Frode Christensen, som nu var ejere af forretningen, have bil i stedet for hestevognen. Dengang havde Hans endnu ikke kørekort, og de har måske ikke troet, at han var i stand til at erhverve et. I hvert fald blev han afskediget; men Hans tog køreundervisning og bestod prøven med glans, og den nye mand, som brødrene havde ansat, smadrede senere den nye bil mod et vejtræ på Klintevejen.
Hans søster Olgas mand forærede ham en varebil, så Hans gik over til at drive vognmandsforretning, foruden at han fik opstillet en isbod på Sydstranden. Inden da havde han kørt rundt med en isvogn (trækvogn) og solgt is fra den. Han var engang kørt med den helt til "Borret" mellem Mesinge og Dalby for at sælge is til skolebørnene, som var på udflugt der. Ja, han var i sandhed handelsmand om en hals. Hans var også vældig snild på fingrene. Han lavede f.eks. spillet "drillepind", og han reparerede naboernes børns legetøj, når det var gået i stykker.
Hans ville gerne have lært at spille violin; men det mente hans far ikke han kunne lære. Hans viste imidlertid, at det kunne han godt. Han købte en violin, som han lærte sig selv at spille ganske godt på efter gehør. Endvidere lærte han sig at spille mandolin, harmonika og mundharmonika, og han blev medlem af et lokalt orkester, hvor han spillede kontrabas.
Hans var også mester i at løbe på skøjter. Han havde købt sig et par kunstløberskøjter på støvler. Han var også en ivrig og dygtig gymnast.
Hans blev aldrig gift, bortset fra et pro forma ægteskab med Lily Pfiffer, som han giftede sig med, for at hun kunne komme til Danmark. Lily var datter af broderen Egons hustru Rena Pfiffer.
Hans boede faktisk det meste af sit liv sammen med sin mor. De kunne dårligt undvære hinanden.
Hans blev forholdsvis tidlig syg, og døde dagen efter sin mor den 2. januar 1967.

Olga blev født den 12. februar 1903 i Odense og døbt i Sct. Knuds Kirke den 22. marts samme år. Efter konfirmationen skulle hun ud og tjene, og på et tidspunkt fik hun plads i København hos en familie Rosenthal. Senere blev hun pige i huset på "Wesselsminde" ved Nærum. Her mødte hun Henry Nørgaard, søn af konsul, gesandt og landstingsmand Poul Peter Christian Nørgaard og Julie Kristiane Knudsen, som ejede "Wesselsminde" og hvor Henry bestyrede avlsgården. Henry og Olga blev gift og flyttede ind på "Wesselsminde". Da "Wesselsminde" blev solgt, købte de "Dyssegaard" i Avderød, som brændte, fordi en tjenestepige havde kastet glødende aske ind til den ene gavl. Medens gården blev genopbygget, boede de i en skurvogn i haven. Nogle år efter solgte de "Dyssegaard" og købte "Højstensgaard" i Lønholt. Da Henry blev træt af landbruget, solgte han "Højstensgaard" og købte en villa, som nærmest lignede en borg med et stort areal med sø og krebsedam ved Fredensborg.Da han døde, flyttede Olga til en lejlighed i Fredensborg og endte på Benediktehjemmet, hvor hun havde nogle gode år, selvom hun var næsten døv og blind på det sidste. Hun opnåede jo den høje alder af 101 år. Olga og Henry fik ét barn, datteren Bente, som blev gift med elinstallatør Kaj "Basse" Christiansen, som havde forretning i Fredensborg. De har børnene Helle, Finn og Jens.
Olga døde i 2004

Egon, blev født den 17. maj 1905 i Drigstrup og blev døbt i Drigstrup Kirke den 25. juni samme år.
Egon var oprindelig i smedelære i Rynkeby og blev senere ansat på Wittenborgs Automatfabrik i Odense; men hans store interesse var sang. Han blev engageret til i mellemakten at synge titelmelodien til filmen "Solopgang", som gik i biografen. Han blev også engageret til at synge i haven i "Louisenlund" i skoven i Kerteminde, hvor grev Ahlefeldt Laurvig hørte ham og gennem sin tjener inviterede ham op på slottet "Lundsgaard" og tilbød ham at bekoste en uddannelse i sang i København. Her gennemgik han operaskolen på Det kgl. Teater, men blev ikke ansat, da teatret havde tilstrækkeligt med tenorer. Engang deltog han i en talentkonkurrence, hvor Ib Schønberg var konferencier, og som han vandt med alle stemmer. Han var god til at efterligne stemmer og havde optrådt med at kopiere forskellige kendte store sangere, så han fortsatte med at kopiere f.eks. Gigli, Karuso, Kipura, Sjaljapin og flere. Bl.a. havde
han et nummer med Max Hansen, hvormed han havde enorm succes. Han blev i øvrigt kaldt "Den danske Gigli". Han rejste rundt i landet og i Norge og Sverige med dette program og havde stor succes alle steder. Han blev gift med en polsk operasangerinde, Rena Pfiffer, som var engageret på Wieneroperaen, og som var på besøg hos Egons italiensklærerinde Paula Trier, hvor Egon traf hende. De faldt straks for hinanden og levede i et lykkeligt ægteskab indtil hun blev skudt under besættelsen i 1944. Hun var jøde og forsøgte at flygte til Sverige – opholdt sig på Kastrup Syrefabrik sammen med andre flygtninge og ventede på en båd. En bagerjomfru havde imidlertid stukket dem, og en tysk patrulje dukkede op sammen med en dansk håndlanger og kommanderede: hænderne op! Rena havde beholdt sin håndtaske i hånden, hvorfor håndlangeren råbte, at hun skulle smide tasken og slog hende i maven med sin revolver så hårdt, at han kom til at trykke revolveren af. Hun blev bragt til Nyelandslassarettet, hvor hun døde efter nogle få dage. Egon var selvfølgelig helt knust i lang tid.
Da han afsluttede sin sangerkarriere, flyttede han til Kerteminde, hvor han købte en lille gård "Godset" ved Mesinge, lige ved siden af sin mors barndomshjem. Efter sin mors død flyttede han ind i barndomshjemmet Fiskergade 40.
Egon døde den 16. april 1990

Egon Madsen har skrevet sine erindringer, som du kan læse her:

Henning blev født i 1918 som efternøler i familien, 13 år efter Egon og er derfor sikkert blevet godt forkælet. Efter konfirmationen og forskellige småjobs, tog han som 16-årig til København til sin bror og svigerinde. Efter foskellige jobs, hvor han blandt andet mødte sin senere hustru Lillian Elise Johanne Henriksen, fik han læreplads i et engrosfirma indenfor isenkram. Efter læretiden blev han indkaldt til soldat og blev tilknyttet luftværnsbatteriet på Amager. Henning og Lillian giftede sig den 26. august 1939 i Skovshoved Kirke og den 22. december samme år blev sønnen Flemming født.
Da tyskerne invaderede Danmark, lå Henning i Rødekro, men blev lykkeligvis ikke involveret i direkte kamphandlinger. Efter hjemsendelse flyttede den lille familie hjem til Dagmar i Kerteminde. I 1942 fik Henning ansættelse i Finanshovedkassen under Finansministeriet, og familien flyttede igen til København. Den 2. februar 1944 bliver sønnen Peter født.
Finanshovedkassen udbetalte pensioner, lotterigevinster, kuponer fra statsobligationer, solgte præmieobligationer og udbetalte gevinster på disse. Da Dirch Passer og Ove Sprogøe i filmen fra 1955 "Det var på Rundetårn" skulle have udbetalt den store gevinst på en præmieobligation, var det Henning, der sad ved kassen. Henning var ansat i Finanshovedkassen indtil den blev nedlagt i 1960'erne og blev så overflyttet til Kongeriget Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning, hvor han var til sin pensionering.