Livjæger under Englandskrigene
Peter Ferdinand Sandberg blev født omkring 1778, formentlig i København, men det vides ikke med sikkerhed. Ved folketællingen i 1787, hvor han er ni år, bor han med sin
familie i Kompagnistræde 62. Hans far var saltmåler ved Vejerboden. Omkring 1800 gifter han sig med Kirstine Marie Munk og de får døtrene Sophie Jonsine i 1802 og Charlotte Hedevig
Engelke i 1806.
Slaget på Reden
|
Omkring århundredeskiftet til attenhundredetallet, var der krig og uro i Europa. Frankrig og England var i krig med hinanden, og Danmark forsøgte med alle midler at holde sig uden
for konflikten og være neutalt. Danmark var en stor søfartsnation og havde en stor flåde, og som neutralt land tjente vi store penge på handel og sejlads med varer. Den danske flåde
og neutraliteten var en torn i øjet for englænderne, og allerede i 1801 udkæmpede England og Danmark det berømte søslag, Slaget på Reden. Danmark fik indskrænket sine rettigheder
som neutral nation, men beholdt sin flåde.
|
Livjægerkorpset
Situationen i Europa og især truslen fra England fik Danmark til at opruste og forberede sig bedst muligt på en krig med England. Som altid, når et land er truet, blomstrer
nationalitetsfølelsen og patriotismen, og der blev i årene omkring århundredeskiftet oprettet frivillige korps til støtte for Københavns forsvar. I 1801 blev der således oprettet
først Kronprinsens Liv Corps og senere Kongens Livjægerkorps. Mens Kronprinsens Liv Corps bestod af studenter fra Københavns Universitet, var medlemmerne af Kongens Livjægerkorps
frivillige unge sønner fra især middel- og overklassen. De skulle selv sørge for kost, udrustning og uniform, så det var ikke alle, der havde råd til at melde sig til korpset. Krudt
og kugler fik de dog udleveret. Peter Ferdinand Sandberg meldte sig frivilligt, men hvornår han er trådt ind i korpset vides ikke. Sandsynligheden for, at han har været med fra starten,
er dog stor.
|
Livjægerkorpsets regimentsmærke
|
Angrebet 1807
Den langvarige krig mellem Frankrig og England gjorde det vanskeligt for Danmark at bevare sin neutralitet, og både Frankrig og England pressede på, for at få Danmark til at vælge side i
krigen. I 1807 havde Frankrig stort set overvundet al modstand i Europa og England var meget bekymret for, at Frankrig skulle få fat i den danske flåde. Derfor sejlede de til København,
hvor de forlangte at få den danske flåde udleveret. Det kunne Danmark selvfølgelig ikke gå med til, så englænderne satte landtropper ind, og snart var København omringet og belejret, både
fra landsiden og fra vandet. Det kom til flere træfninger mellem danskere og englændere, og et af de mest berømte slag fra krigen 1807, var det der kaldes udfaldet i Classens Have på det
nuværende Østerbro.
Slaget i Classens Have
Haven havde mange gamle og høje træer, som forhindrede de danske kanoner i at skyde efter englænderne, som til gengæld havde god dækning og beskyttelse af træerne. Man besluttede derfor at
rydde haven for træer og bygninger. Livjægerkorpset gjorde derfor udfald mod englænderne gennem Kongeporten på Kastellet. Soldaterne angreb, og bag dem fulgte 50 tømmermænd og 50 brandfolk,
der skulle fælde træerne og brænde bygningerne i området. Det lykkes at rydde store dele af haven, men kampene kostede 24 soldater livet og sårede 98. En af de faldne livjægere var Peter
Ferdinand Sandberg.
Under udfaldet i Classens Have den 31. august 1807 blev Peter Ferdinand Sandberg såret og blev bragt til Frederiks Hospital, hvor han senere samme dag døde af sine sår. To andre livjægere
blev bragt såret til hospitalet og døde samtidig med Peter Ferdinand Sandberg. De blev alle tre begravet samtidig og er opført efter hinanden i begravelsesregistret for Garnisons Kirke i
København.
De efterladte
Peter Ferdinand Sandberg blev 29 år gammel og efterlod sig en hustru, to små døtre og en ufødt søn, som nu gik en usikker fremtid i møde. Hustruen Kirstine Marie født Munk flyttede til
sydsjælland, fordi hun havde familie der.
Datteren Sophie Jonsine Sandberg blev gift med godsforvalteren på Hvedholm ved Fåborg, Ulrik Frederik Brandt, datteren Charlotte Hedevig Engelke Sandberg blev senere gift med bødker på
Fuglsang Henrich Friderich Johan Harms. Han døde også fra kone og børn, men det er en anden historie. Den kan du læse om under "Bødker på Fuglsang". (under udarbejdelse)
Sønnen Peter ferdinand Sandberg kom i lære som væver ved Køngs Fabrikker i Sydsjælland, og blev senere fabriksmester og ejer af fabrikken.
Udsnit af kirkebogen for Garnisons Kirke 4. september 1807
Verdens første terrorbombardement
|
Belejringen af København sluttede med, at englænderne den 2. september startede verdens første terrorbombardement af en civilbefolkning. Englænderne brugte både raketter og brandbomber,
og de var ikke kun rettet mod militære mål, men direkte mod civilbefolkningen og civile bygninger. Især sigtede englænderne mod Vor Frue Kirkes tårn, og til sidst lykkedes de dem da
også at stikke kirken i brand og lægge den helt i ruiner. Bombardementet fortsatte i tre dage, og resulterede i adskillige brande i hele byen, inden København måtte give op og overlod
flåden til Englænderne.
|
|
Livjæger anno 1807
Familierelationer:
Peter Ferdinand Sandberg
(1778-1807)
I
Charlotte Hedevig Engelke Sandberg (1806-?)
I
Henrik Christian Harms
(1833-1887)
I
Kristine Henriette Harms
(1858-1936)
I
Thyra Amalie Sofie Michaelsen
(1881-1968)
I
Karla Kristine Christensen
(1910-2003)
I
Knudsen-klanen
|