Marie Cathrine Eriksen blev som møllebyggerens næstældste barn født den 4. marts 1864 i hjemmet i Vrå og døbt den 28. marts samme år i Ærøskøbing Kirke. Hun bliver konfirmeret den 3. marts 1878 i samme kirke med bedømmelsem mg i både kundskab og opførsel. Hun er sikkert sendt ud som tjenestepige til næste skiftedag 1. april. Ved folketællingen 1880 er hun tjenestepige hos skibsreder Erichsen i Ærøskøbing.

I 1879 ansatte Marie Cathrines far møllebyggeren en medhjælper Rasmus Petersen.
Rasmus Petersen var født den 19. februar 1856 i Vindeballemark ved Tranderup på Ærø. Hans mor døde da han var 11 år gammel, og faderen blev alene med to børn. Efter konfirmationen i 1870 tjener han ved landbruget et halvt års tid, hvorefter han bliver sat i lære som møllersvend i tre år.Lærepladsen er ved Bognæs Vandmølle og efter at have udstået læretiden og arbejdet som udlært møllersvend halvandet år, flyttede han til Ærøskøbing i 1875, hvor han ernærede sig som møllersvend og snedker, og i 1879 blev han så ansat af Marie Cathrines far møllebyggeren som snedker.
Selvom han egentlig var uddannet som møller, var han åbenbart en dygtig håndværker, som hurtigt lærte møllebyggeriet, for i 1881 stod han for byggeriet af den nye Søby Mølle.
Ved folketællingen 1880 er Rasmus opført boende sammen med møllebyggerens familie, hvilket ikke var ualmindeligt for ugifte lærlinge og svende. Rasmus har ikke kunnet undgå at møde Marie Cathrine, når hun var hjemme på besøg.

Marie Cathrine og Rasmus blev gift den 25. oktober 1882 i Ærøskøbing Kirke, og i november samme år pakkede de deres ejende og stuvede dem på en dæksbåd og sejlede fra Ærøskøbing til Marstal, hvor Rasmus nedsatte sig som blokdrejer.

I starten lejede sig ind i Fiolstræde, hvor de boede til Rasmus fik bygget hus i Sølvgade.

Huset eksisterer endnu i Sølvgade i Marstal. På facaden hænger et flot træskilt hvorpå der står " Blokdrejens hus"

En blok kaldes en talje, når den anvendes på et sejlskib. Blokke bruges der mange af på de store flermastede sejlskibe. De bruges til at sætte og styre sejlene.
En blok består af et hus og et hjul, hvor tovværket løber om. Med blokke kan man fordele den kraft, der skal til for at løfte en given vægt. Det er dog vigtigt, at hjulet er præcist og lige drejet, så tovværket løber let og ubesværet.
Det krævede præcision, omhu og dygtighed at dreje blokke.

Marstal var søfartsbyen på Ærø, en af de største i landet, målt efter hjemmehørende skibe, så det var ikke uden grund, at Rasmus valgte at slå sig ned i Marstal. Det var her, der var brug for blokke. Behovet forsvandt dog efterhånden som sejlskibene blev afløst af dampdrevne skibe.

"Der startes og paabegyndes en ny Forretning som Blokkedrejer sidst i November 1882 i Marstal. Paa en rigtig raa og kold Novemberda 1882 lander Oldefar nede i Havnen ved Prindsebroen med en Dæksbaad der medførte Oldefars Indbo og Værktøj, som strax blev paabegyndt med Udlosningen. En ældre Vognmand Hans Bager, der senere viste sig for mig at være nærmeste Nabo, kørte strax det hele op i Fiolstræde til Lejligheden.
Ved Ankomsten ved Kajen stod nogle gamle Skippere der hilste mig med den mindre glædelige Meddelelse, at der ikke hidtil har kunnet leve nogen drejer i Marstal "men Velkommen".
Imidlertid efter nogen Tids forløb da Flytningen var kommen nogenlunde i orden og der saa smaat kunne begyndes at arbejdes med Forretningen, saa maatte der jo nogen Bekendtgørelse til, og i den Anledning havde Marstal jo den Gang en brilliant Mand i en Trommeslager Kellerup, som efter Datidens Skik og Brug rørte Trommen om alt hvad diverse Bekendtgørelser angik, som der af særlige Hensyn nødvendigvis maatte bringes i Borgernes Erindring.
Naa det varede da heldigvis heller ikke saa længe førend arbejdet var i gang. Jeg husker saamend at det første Skib jeg lavede Arbejde til blev kaldt "Norden" i 1883.
I seks Aar arbejdede jeg saa ude i Fiostræde i et gammelt skrøbeligt Hus til Aaret 1888. Da jeg byggede Huset i Sølvgade 14 og der er Bedriften fortsat i 37 Aar til 1925, hvor der er oplevet skiftende op og nedgangs Perioder alt efter som Skibsfarten har formet sig i Tiden der svandt."

Med dampskibenes indtog, svandt også behovet for sejl og dermed også efterspørgslen på de store blokke til at hale sejlet op og ned. Det første dampskib, hjemmehørende i Marstal, blev bygget 1889, men der var ikke mange af de marstalske redere, der havde råd til at investere i de meget dyre dampskibe, så i lang tid fremover, var sejlskibene de helt dominerende i Marstal havn. Sejlskibene kunne dog ikke i det lange løb konkurrere mod dampskibene og senere motorskibene, så i løbet af de næste 25 år, blev Marstals sejlskibsflåde langsomt men sikkert udskiftet med damp- og motorskibe.

Hvad Rasmus tog ind til drejeriet som erstatning for blokkene ved jeg ikke, men han var en dygtig håndværker, så noget har han nok kunnet finde. Ifølge barnebarnet Virginia lavede han møbler. Desuden passede udviklingen med, at han kunne gå på pension samtidig med de stolte sejlskibe i Marstal.

Marie og Rasmus fik i løbet af deres ægteskab otte børn, hvoraf kun de fem nåede over konfirmationsalderen

Rasmus var en dygtig håndværker. Han må have haft et naturligt talent for håndværk. Han var startet som møllersvend, lærte at bygge vind- og vandmøller ved sin svigerfar og endte med at dreje blokke og lave møbler i Marstal.
Men han var ikke bare en dygtig håndværker, han var også en dygtig tegner, maler og vist nok også musikalsk.

Hans barnebarn Virginia skriver i sine erindringer:
"My grandfather Rasmus was a carpenter, making fine furniture as well as blocks for sailing ships.  He also learned how to build windmills from his father-in-law, my great-grandfather Chresten Ericksen.Two of his windmills are still landmarks on Aero as well as the one built by my great-grandfather Ericksen.
My mother’s home was full of music and art. There was a piano and a violin, now in the possession of the R.C. Andersens.  Grandfather Rasmus was also a fine oil painter, and he also worked in charcoal.  My mother Valborg inherited his talent."

Tegningen af Marie Cathrine her til venstre er lavet af Rasmus. Den er formentlig lavet efter et fotografi, men den er et udtryk for den omhu og akkuratesse Rasmus arbejdede med.Sammenlign med fotoet øverst på siden.