Hvorfor von der Lühe?
Hvorfor de valgte at kalde ham von der Lyh eller hvorfra navnet stammer er endnu i dag en gåde.
Hübertz har i sin bog "Beskrivelse af Ærø" fra 1834, et afsnit om navneskikke på Ærø. Heri skriver han:

"I Ærøskjøbing er der en Familie med Tilnavnet von der Ly, nedstammende fra et Barn, som en Kammerherre von der Lühe af Kong Frederik 5tes Følge i 1750 holdt over Daaben i Ærøskjøbing Kirke"

Den gode Hübertz har ikke været helt velorienteret og har ikke kontrolleret sine kilder godt nok, for godt nok var kongen på besøg i Ærøskøbing Kirke i 1750 i anledning af, at han nu havde samlet hele Ærø under sig, men Andreas er døbt i 1745 og ikke i 1750. I kirkebogen for Ærøskøbing Kirke er kongens besøg udførligt beskrevet, men der nævnes ingen von der Lühe.

Adelslægt?
Lad det være sagt med det samme: Andreas August von der Lühe er ikke beslægtet med den tyske adelsslægt ved navn von der Lühe. Den stammer fra Mecklenburg og mange af dens medlemmer har været i dansk tjeneste med høje stillinger i den danske administration. Flere af slægtens medlemmer blev riddere af Dannebrog. Tre af dem har haft tilknytning til hertugdømmerne, som Ærø på det tidspunkt var en del af.

Joachim Christoph von der Lühe, født 1696 på slottet Schulenberg i Mecklenburg, trådte i dansk tjeneste 1726 som kammerherre. Han blev, efter en karriere ved hoffet, amtmand i Haderslev i 1740 og i 1752 amtmand i Aabenraa. Han døde 1756 i Haderslev.

Gideon von der Lühe blev født 1704 i Dambeck og trådte i dansk tjeneste som kammerherre. Han var amtmand i Aabenraa, og døde 1755

Andreas Augustin von der Lühe blev født i 1677 og trådte som ganske ung i dansk militær tjeneste som fænrik. Han fik en livslang højt dekoreret karriere i dansk militær. Han sluttede som generalmajor i Dronningens Livsregiment. Han døde 1730 i Rendsborg.

Ægteskab med Egidie Pedersdatter Schade

Andreas og Egidie fik syv børn, fire piger og tre drenge. Bortset fra to, blev de alle så gamle, at de selv nåede at stifte familie.

Skrædder, købmand og skipper
Andreas August von der Lühe blev udlært som skrædder hos sin far, blev svend i 1765 og mester i 1769, men han har ikke bare siddet bøjet over sit syarbejde hele tiden. Han var en driftig herre med interesser i mange ting.
Han købte flere huse end han boede i, og blev tidligt ejer af en jagt, en skibstype, som var meget almindelig blandt skippere på Ærø. Med sine skibe købte han varer rundt omkring i landet, sejlede dem til Ærø hvor han så solgte dem igen. Formentlig gik sejladsen og handelen også den anden vej.
Han har været en dygtig handelsmand og rimeligt velstående, for da han på et tidspunkt var fængslet i Rendsborg, blev hans benådning før tid afslået med den begrundelse, at hans hustru og børn ikke led nød under hans fravær.

Rebellen
von der Lühe var, ud over at være skrædder, også nok noget af en rebel, som ikke var bange for at sætte sig op imod øvrigheden. Der er to kendte sager, hvor von der Lühe er indblandet:

Striden om prædikegebyret
I 1788 lå han i strid med provst Søren Nielsen Gudme i Ærøskøbing om de prædikegebyrer menigheden betalte til kirken. von der Lühe forlangte, at provsten skulle kvittere for betalingen, hvilket Gudme nægtede, hvilket igen fik von der Lühe til at holde betalingen tilbage. Sagen røg helt til tops og var rundt om Generalintendanten og Danske Kancelli inden Gottorps Overret den 9. august 1794 afgjorde sagen således, at von der Lühe skal betale og provsten kvittere. Samtidig indførte overretten kvitteringsbøger for at undgå fremtidige stridigheder.

Revolten i Ærøskøbing
Allerede 1795 var den gal igen, men denne gang slap von der Lühe ikke godt fra sin opsætsighed.
Dengang som nu var der ikke skolepligt for børnene, men blev børnene sendt i skole, skulle forældrene betale for de timer, børnene modtog undervisning. Betalingen bestod mest af naturalier, men læreren var helt afhængig af forældrenes bidrag, da der ikke var andre former for indtægter forbundet med lærergerningen.
I 1782 fik Ærøskøbing ny skoleholder J. H. Lorentzen, og allerede 1789 var der så mange klager over ham og hans embedsførelse, at en række af byens borgere sendte myndighederne en skriftlig klage. Anklagerne lød på korporlig og ukristelig behandling af børnene, afvisning af børn fra fattige hjem, udeblivelse fra møder, drikfældighed og værtshusuorden.
Klagerne havde tilsyneladende ingen effekt, og i en form for selvtægt eller civil ulydighed, holdt flere og flere af forældrene børnene hjemme fra skole, og andre nægtede at betale for undervisningen. Der kom hverken kontanter eller naturalier til skoleholder Lorentzen, der var gift og havde flere børn, så han henvendte sig til sidst til myndighederne, som besluttede at sende retsbetjenten ud for at opkræve betalingen, og om nødvendigt pante for beløbet.
Retsbetjenten blev ikke modtaget med åbne arme, men tværtimod overalt modtaget med hån, skældsord og trusler. Helt galt gik det ved en skipper Gomme Holgersen. Han tog fat i retsbetjenten, ruskede ham, slog ham og smed ham ud af huset. Gomme Holgersen blev derfor tilsagt at møde i retten samme eftermiddag, og da han mødte op, havde han samlet en snes venner, som han ville have med i retten, hvilket dog blev afvist.
Herefter brød der optøjer ud på torvet, hvor store dele af byen var samlet. Hovedmændene i optøjerne, som varede flere dage, var Andreas Augst von der Lühe og hans bror Rasmus Peiter Johansen. Da optøjerne ikke lagde sig, besluttede myndighederne at tilkalde hjælp fra den nærmeste militærforlægning, som stillede med 56 mand. Efter nogle dage faldt der ro over byen og hovedmændene i revolten blev stillet for retten.
Andreas August von der Lühe blev idømt 4 år ved "skuffkærren" i Rendsborg, hvilket vil sige, at han lænket til en trillebør et antal timer hver dag, skulle køre sten og jord til fæstningsværket i Rendsborg. Hans bror Rasmus fik et år i Rendsborg, mens Gomme Holgersen fik 3 års slaveri, lig med hårdt strafarbejde. Resten af oprørerne slap med bøder eller nogle dage på vand og brød.
Gomme Holgersen flygtede fra øen, og selv om myndighederne efterlyste og forsøgte at finde ham, levede han et helt normalt liv i Kerteminde, hvor han ernærede sig som fisker. Her blev han stamfar til Gommesen- slægten.

Skipperen
Allerede i 1786, før revolten og hans tvangsarbejdsdom i Rendsborg, er skrædderen Andreas August von der Lühe slået ind på købmandsskab og skibsfart, idet han i dette år er opført som ejer og reder af jagten "Die Frau Catharina", en middelstor jagt efter Ærøske forhold. Den er han eneejer indtil 1802, hvor hans søn Johan Andreas Petersen får halvpart i skibet. Samtidig i 1802 er han, sammen med en anden søn, Peter Andreas Petersen opført som ejer af jagten "Coecilia". I 1805 er de to skibe forsvundet fra skibsregistret, men til gengæld står Andreas August von der Lühe som ejer af to andre skibe: "Cecilia" sammen med sønnen Johan Andreas Petersen og "Egidius" sammen med sønnen Peter Andreas Petersen. I 1816 og frem til sin død, står Andreas August von der Lühe som eneejer af jagten "Egidius", som skifter navn i 1823 til "Anne Marie".

Enkemand, ægtemand og nybagt far.
von der Lühes hustru Egidia dør den 25. april 1815, men allerede den 7. august 1816 gifter den 70-årige von der Lühe sig med sin 25-årige tjenestepige Anne Marie Kruse. Arsagen er oplagt, for tre uger efter, den 26. august, føder hun deres første barn, som døbes Christian. De får yderligere to døtre, Egidia Christine i 1817 og Anne Marie i 1820.
Ægteskabet med Anne Marie har vel ikke vakt begejstring hos hans og Egidias voksne børn, og det er sikkert årsagen til, at sønnen Peter Andreas fra 1816 ikke mere er medejer af jagten "Egidius", og da den ældste søn skulle ordne formalia ved faderens død, kendte han ikke navnene på sine tre halvsøskende.

Aktiv til det sidste
I september 1825 var von der Lühe som skipper på vej med sin jagt "Anne Marie" til Binderup Strand, som ligger lige neden for Skamlingsbanken, syd for Kolding. Han var sejlet til Jylland for at handle brænde, som kunne sælges på Ærø, der ikke havde skov af nogen betydning. Han havde fået en del bøgebrænde om bord og lå for anker i bugten ud for Binderup Strand, da han besluttede sig for at gå i land, sikkert for at handle mere brænde. Han roede ind i nærheden af Moshuse, og da han ville kravle over et gærde, der gik parallelt med stranden, styrtede han ned og brækkede halsen. Han var på det tidspunkt 80 år gammel.
Han blev begravet på Stenderup kirkegård og den ældste søn måtte rejse fra Ærø for at ordne alle formaliteter og sejle jagten hjem til skifteforretningen på Ærø.
Andreas August von der Lühe efterlod sig en ung hustru, tre mindreårige og fem voksne børn, men også midler til, at alle kunne klare sig.