Kastrup Havn

Øresunds blå bølger

Kastrup Havn 1976 Kastrup Havn 2015
Kastrup Hanv 1976Kastrup Havn 2015

Et sted jeg holdt meget af at komme, var Kastrup Havn, eller rettere Kastrup Havne.
Der var faktisk hele tre havne: Erhvervshavnen, hvor Kastrup Glasværk, Bryggergården og færgen til Malmø lå, fiskerihavnen, hvor de gamle fiskere med deres jolleer og små kuttere lå, og så var der lystbådehavnen. Her lå også badeanstalten, hvor jeg i sin tid lærte at svømme. Om sommeren blev idrætstimerne lagt på svømmebadet, så vi alle lærte at svømme. Der var altid et eller andet spændende at se på. Glasværkets porte og vinduer stod på grund af varmen altid åbne, så man kunne kigge ind til maskinerne, der lavede flasker, færgen der stod havnen ind eller ud, og yderst på molen ved indsejlingen, kunne man stå og fiske. De gamle fiskere der ordnede fisk, rensede garn og fortalte røverhistorier, eller i lystbådehavnen, hvor der altid var aktivitet og man kunne sidde og misunde de, der havde råd til båd.

Kastrup Havn

Især lystbådehavnen med svømmebadet tilbragte jeg megen tid ved. En sommerdag Nald og jeg sad og snakkede på molekanten, kom der en journalist fra dagbladet Aktuelt heen til os. Tilfældigvis sad vi foran en båd, der var til salg, så han spurgte om vi sad og ønskede vi kunne købe den. Han ville også vide hvad vi lavede og hvor meget vi tjente, og det interview blev til en del af en hel side om Amagers havne og strande, og altså også et blik fra Kastrup en varm sommerdag.

Kastrup Havn
Kastrup Havn

Om sommeren badede vi fra badeabstalten, men det var ikke altid en fornøjelse, da kloakkerne dengang ikke blev renset som nu og desuden ikke blev ført så langt ud i Øresund. Når der var pålandsvind, har vi mere end en gang, svømmet rundt i efterladenskaber fra byens toiletter. Det var heldigvis ikke så tit, men det skete regelmæssigt.
Hvert år, når vi badede for første gang, gik der kun en uges tid, før vi fik en kraftig halsbetændelse. Når den så var overstået, blev vi ikke syge mere den sommer. Så havde vi fået bakterier nok til et helt år.

Kastrup Havn
Kastrup Havn svømmeundervisning

Da jeg gik i realen fra 1964-1966 havde vi hr. Meyer til idræt. Jeg ved ikke lige hvorfor han netop havde idræt, men der har nok ikke været andre. Han var ikke lige den sporty type, men til gengæld var han og hans far, ivrige sejlsportsfolk. De havde i fællesskab en stor flot sejlbåd, og lærer Meyer investerede, for egne penge, på et tidspunkt i seks optimistjoller og en piratbåd, som han i idrætstimerne og efter skoletid lærte os at sejle i. Der lærte jeg for første gang at sætte sejl. Han lå og varpede rundt i piratjollen og gav gode råd og sørgede for, at vi ikke kom for langt ud eller kom i vanskeligheder. Det er formentlig hans skyld, at der i dag er en optimistjolleplub i Kastrup

optimistjoller

Svømmebadet er nu væk og der hvor det lå og den bugt vi plaskede rundt i med optimistjollerne er fyldt op og indgår nu i motorvejsanlægget omkring Kastrup Lufthavn

Kastrup Havn

Fiskeri fra molen i Kastrup Havn

Kastrup Glasværk

Kastrup Glasværk

Kastrup Havn

"To unge mennesker sad og så længselsfulde på en lille sejlbåd, der averteredes til salg.
- Skal I købe den?
Næh, ikke i denne uge, svarede Claus Petersen, bud hos en cigarhandler. Jeg venter lidt. Jeg har kun 35 kr. om ugen.
Den anden, Jan Jensen, deler et blad ud, der hedder Amager-Nyt, og ligger lidt højere i løn, men ikke nok til at være med i købet af ønskebåden."
Aktuelt tirsdag den 2. juli 1963

 

Optimistjolle

Optimistjolle.

Optimistjolle

Optimistjolle

Lærer Meyer

Lærer Meyer

morfars_ram@aabakken.dk