Holmbladsgade

Barndommens gade, Holmbladsgade!

Holmbladsgade er opkaldt efter fabrikant Lauritz Peter Holmblad, hvis far grundlagde Danmarks første egentlige farve- og lakfabrik. Sønnen Lauritz flyttede i 1903 sit farveri ud til Amager. Senere, i 1912, fusionerede Holmblad med farveriet Sadolin, og i mange år var maling fra Sadolin & Holmblad, det bedste man kunne få. I dag er Holmblad mest kendt for stearinlys, mens Sadolin stadig er kendt for maling.

Det havde jeg imidlertid ingen anelse om, da jeg i 1949 valgte at lade mig føde! I de efterfølgende år, gjorde jeg mig heller ikke den slags betragtninger, men som sagt, blev jeg født på anden sal i Holmbladsgade nummer 25.
Senere flyttede vi op på femte sal, men jeg ved ikke rigtigt hvornår. Jeg husker blot, at der var en fantastisk udsigt deroppefra.
Min barndomsgade er Holmbladsgade, men jeg måtte stort set ikke komme derned - selvfølgelig ikke!
Der var trafik, sporvogne og fortorvet var bestemt ikke beregnet til at lege på.
I ejendommen var der både en hovedtrappe og en bagtrappe. Hovedtrappen ses lige bag den blå bil, og den førte lige ud til Holmbladsgade, så den brugte jeg kun med én af mine forældre. Bagtrappen førte ned til baggården, så den kunne jeg selv gå ned af, med strenge ordrer om, ikke at gå ud af baggården!

Dengang var der masser af småhandlende. Supermarkedet var endnu ikke opfundet, så alle forretninger havde hver deres speciale. På hjørnet af Holmbladsgade og Chr. Svendsensgade (Flügger Farver på billedet) lå der en købmandshandel. Sådan en rigtig gammeldags en, som man nu kun ser i Den Gamle By i Århus :-)

Her har jeg mange gange hentet optændingsbrænde i ruller til mormor og senere, da hun fik petroleumsfyr, 10-liters dunke med petroleum.

Købmand
Købmand

Overfor Holmbladsgade 25 lå der en række små forretninger. Det jeg husker bedst var ismejeriet, men der var også andre. I ismejeriet købte vi smør, margarine, fedet og ost i løs vægt.
Smørret, fedtet og margarinen lå i store dritler på hylden bag disken, og blev skrabet ud med nogle store træsleve med riller i. De stod i en bøtte vand, når de ikke blev brugt, og så bad man om knap et halvt pund eller godt et halvt pund. Smørret eller margarinen blev så skrabet ud med træslevene, klasket på et stykke fedtpapir på vægten, og der blev så sagt 240 gram eller 265 gram???? - og så sagde man ja eller nej. Så blev der klasket lidt mere på eller taget noget af, indtil kunden var tilfreds. Så blev det pakket ind i fedtpapiret, og man kunne fortsætte med at købe margarine, fedt eller ost.

ismejeri

En anden specialitet man købte ved ismejeriet var stangis. Det blev brugt i datidens isskabe, som var forløberen for nutidens køleskabe.
Et isskab var et lille isoleret skab, hvor der blev lagt en stor isblok i bunden i en zinkbakke, og på hylderne ovenover, kunne man så opbevare madvarer køligt. Isblokken kunne, hvis man var sparsom med at åbne døren, holde en uges tid, og så måtte man tømme zinkbakken for det smeltede is og hente en ny stang ved ismejeriet.
Jeg kan ikke huske, at jeg har hentet is i Holmbladsgade, men de første år i Kastrup kan jeg erindre, at jeg hentede isblokke med en trækvogn. Undervejs hjem kunne man så hugge et hjørne af blokken og sutte på det hele vejen hjem

Der lå uden tvivl andre småhandlende, slagter, viktualieforretning, skrædder, herrefrisør (dengang var der skam forskel!!), men det er ismejeriet, jeg husker bedst.


 

Købmand

Hjørnet af Chr. Svendsensgade og Holmbladsgade omkr. 1920

optændingsbrænde

Fattiglemmer laver optændingsbrænde, Odense 1965

petroleumsdunk

10-liters petroleumsdunk
smørdrittel
Smørdrittel

isskab

Isskab

isblokke

Isblokke

morfars_ram@aabakken.dk